Klinikken holder lukket pga. barselsorlov. Hvis du vil kontaktes en måned før opstart så skriv en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Velkommen hos klinik P.H. 

 

Muskelterapi & Homøopati

Muskelterapien fokuserer på at balancere muskler, led, bindevæv og organer. I den muskelterapeutiske behandling arbejdes der, med en specifik problemstilling i kroppen. Behandlingen sammensættes af de relevante behandlingsformer. Følgende behandlingsformer kan indgå i den muskelterapeutiske behandling:

•  Fysiurgisk helsemassage

•  Kranio sakral terapi

•  Organmassage

•  Meridianmassage

•  Teknikker fra specielbehandling 

Homøopatien er anvendelig både i kroniske og akutte tilfælde, der både kan være af fysisk eller mental karakter. Antroposofisk homøopatisk medicin styrker kroppens egne helbredelsesprocesser, ved at tilføre det som kroppen har brug for.

Antroposofisk homøopatisk medicin er kun sjældent en mirakelkur. De fleste behandlinger kræver tålmodighed.

Det er almindeligt at der indtræder en førstegangsforværring, ved indtagelse af homøopatisk medicin. Det er et godt tegn på at medicinen virker ind i kroppen. Bliver rektionerne for voldsomme, kan indtagelse standses indtil reaktionerne har aftaget, hvorefter man langsomt kan trappe op til fuld dosering over 3-10 dage. De kraftige reaktioner varer almindeligvis i 2-8 dage.

Reaktionerne kan både være af fysisk, følelsesmæssig og tankemæssig karakter. Ofte vil de følelser og tanker, som har bevirket sygdommen dukke op igen, hvorfor der under forløbet er god mulighed for at bearbejde sygdommens grundlag. Derfor er det lige så vigtigt at de tankemæssige øvelser, der er blevet ordineret følges, som at medicinen tages, da der er nøje sammenhæng mellem dem.

Alle reaktioner på medicinen, skyldes altid forhold/processer, der inden medicinens indtagelse i forvejen findes i krop og sind. Homøopatiske midler kan ikke give allergiske reaktioner. Ved følelsesmæssige reaktioner er det vigtigt at huske på, at der er tale om en reel forløsning, samt at disse følelser tilhører fortiden. Man behøver ikke at gå ind i følelserne - de skal blot passere som en del af arbejdsprocessen. Medicinen kan kun kalde det frem til overfladen, der allerede findes i krop, sind og ånd i forvejen. Disse reaktioner vil ofte ses de første 14 dage, men i særlige tilfælde kan de lade vente på sig op til 6 uger.

Som hovedregel skal medicinen indtages indtil man har været symptomfri i 8 dage. Dette gælder både fysiske og psykiske reaktioner. En anden hovedregel er, at en sygdom skal behandles lige så mange måneder som sygdommen har varet i år. Den første forbedring skal senest ske ved slutningen af den 3. portion. 

Når man indtager homøopatisk medicin, som er et fortyndet præparat, er hyppigheden af indtagelsen vigtigere end mængden. Det er derfor mere effektivt at tage 10 dråber 3 gange om dagen, end 30 dråber én gang om dagen. Ved meget akutte tilfælde, kan der indtages 10 dråber hver halve time, indtil der sker en bedring.